Jeg hedder paprika – og jeg står stærkt i mig selv!
Men det har ikke altid været tilfældet. Mit liv har budt på mange udfordringer, mange svigt, mange konflikter og megen tvivlen på mig selv. Det har jeg arbejdet med gennem terapi og personlig udvikling i over halvdelen af mit liv for at skabe et liv, der stemmer overens med mig, mine drømme og mine værdier.
Det helt store spring skete, da jeg begyndte at arbejde med clairvoyance. Clairvoyancen lærte mig det, som ingen terapeut var lykkedes med – nemlig at stole på mig selv og tage min energi hjem til min egen kerne. Det skete ikke overnight. Det var en proces, hvor jeg blev klar på det værdifulde i at følge min indre stemme og stole på, hvor den guider mig hen. Netop den proces åbnede døren til mit nye jeg. Det jeg, hvor jeg rent faktisk kan lide, den jeg er og er stolt over, den jeg er blevet til. Det er selvrespekt og et fantastisk udgangspunkt, som er så meget mere konstruktivt og berigende end det, jeg kom fra.
Mine kompetencer strækker sig langt ud over clairvoyancen. Jeg har bl.a. flere terapeutiske kurser, en coaching uddannelse, certificeringer i personlighedstests og mange års erhvervserfaring med rekruttering og jobrådgivning – og så jeg er vant til at facilitere mennesker i en udviklingsproces.
Jeg ved, at jeg gennem clairvoyance og forløb kan bidrage med noget til dit liv. Spørgsmålet er, om du er parat?